Glashåndværk, vestenvind og virkelyst
Min vej fra pædagog til Glasgården, er min historie om en passion for glashåndværk og design, der møder vestjysk virkelyst.
“Det begyndte alt sammen som en hobby.”
” Min interesse for glas opstod, mens jeg gik på seminariet, og et efterfølgende glas kursus gjorde udslaget, jeg måtte have en ovn.
Det viste sig, at ovnen tiltrak andre glasinteresserede, og sådan har jeg fastholdt passionen for mit håndværk i et fællesskab med andre.
I 2011 tog jeg springet, og begyndte at lave glas på fuldtid på vores nedlagte gård i Ølgod.
30. maj 2019 flyttede vi Glasgården til Henne Kirkeby og her har vi virkelig fundet den rigtige hylde til glasset, men også til familien.”